Beskrivelse
HØJ BRUN COWBOYSTØVLE MODEL LÆDERSMEDEN TRANS AM PYTHON
– eget design.
- 100% ægte okselæder og slangeskind
- Lædersmedens eget design
- Behøver ingen imprægnering, det har vi ordnet
- Håndlavet og randsyet på ægte gammeldags skomagermanér
- Sål og hæl opbygget i læder
- Praktisk fingerstrop både for og bagpå skaftet
- Korkfyldning mellem sål lag, således at der opnås personligt fodaftryk
- Stærk stålsvang for støtte under din fod
- Plejes med læderfedt og skocreme
- Bør monteres med en gummisål efter ca. 30 hele dages brug
- Vi tilbyder dig livslang blokning på støvler købt hos os – Helt GRATIS
- 365 dages bytte returret
- Produceret i Spanien
- 200-250 trin i produktionen af ét enkelt par støvler!
- Vi tilbyder forskellig slags service til rimelige priser – Se værksted
- Se hele cowboystøvle Trans Am serien her
Vi tilbyder her en superfed westernstøvle i en eksklusiv kombination af python- og okselæder.
Det lyse, eksotiske slangeskind med de karakteristiske skæl på foden giver cowboystøvlen et råt og kompromisløst udtryk. Den grove struktur fra skællene spiller smukt sammen med det glatte, cognacbrune okselæder og skaber en flot kontrast mellem det vilde og det klassiske. Det høje skaft har en patineret effekt, som tilfører spil og dybde, og er dekoreret med diskrete, flammeinspirerede lyse syninger, der elegant understøtter designet uden at stjæle opmærksomheden fra slangeskindet. Støvlen afsluttes med mørkebrun piping og to praktiske påtagningsstropper, så du nemt kan træde ned i den. Se hvordan her.
Som de fleste af vores støvler er denne model produceret i 100% læder – også hæl og fór. Vi har valgt at fore støvlen med det fineste, bløde kalveskind for at sikre dig den allerbedste komfort. Hælen er opbygget af flere lag rent læder, hvilket gør det muligt at slibe og forme den efter ønske. Ønsker du en mere skrå hæl, finder vi selvfølgelig en løsning. Denne tilpasning tilbydes mod et mindre beløb på alle vores solgte støvler med lignende hæl – book blot en tid på værkstedet, så kigger vi på det sammen.
Modellen har en skarpt skåret snudespids, kaldet snip toe, som fuldender det elegante og markante udtryk.
Læderstøvlerne er håndlavet og randsyet på ægte gammeldags skomagermanér, og dermed i en meget høj kvalitet som gør at de kan renoveres og repareres igen og igen.
Vil du vide mere om kvaliteten på vores læderstøvler, så kik med her.
Efter hvad der svarer til omkring 30 hele dages brug, er lædersålen blevet fleksibel og nu klar til gummisål.
OBS: Vi tilbyder også forsåling på værkstedet.
………
Hvordan er det nu lige med et par nye læderboots…
Et par nye læderstøvler kan i starten opleves lidt stive og hårde, ganske enkelt fordi læderet er nyt. Det kan derfor være en god idé at nøjes med at have dem på et par timer af gangen, gerne hver dag.
Du vil ret hurtigt mærke at læderet begynder at give sig og dermed bliver mere smidigt og komfortabelt.
Når dine nye boots er gået til, vil dine fødder føle sig hjemme, hver gang du tager dem på, og for mange bliver støvlerne deres absolut yndlingsfodtøj.
Indimellem bør læderstøvler have en omgang pleje som f.eks. voks eller læderfedt, for at læderet holder sig smidigt og ikke tørrer ud.
Du vil opleve at som læderet giver og udvider sig, vil det forme sig mere og mere efter præcis din fod.
Med tiden kommer der små folder her og dér, og læderet begynder så småt at få den dér lækre patina vi elsker, og som kun ægte læder vil få.
Husk at træde ned i støvlen når du tager dem på.
Se mere i dette lille videoklip: Sådan tager du støvlen på og af igen.
Har du ikke besøgt os endnu i indre København, så kik med her.
Cowboystøvle model Trans Am, designet af Lædersmeden.
Lædersmeden Trans Am er en klassisk høj cowboystøvle. Modellen kommer med dekorative broderinger på skaft og snude i autentisk western-stil.
Trans Am modellen kommer med en let rundede snude for et blødere udtryk, end den klassiske spidse snude.




