Cowboys og heste hos Lædersmeden

SÅ SADLER VI OP, YEEHAA🤠

Cowboys foran butik Lædersmeden

Cowboystemning i Københavns gader med Lædersmeden

Gør jer klar til en rejse tilbage til dengang hestene stod i centrum, gaderne genlød af hovslag, og eventyr lå rundt om hvert hjørne! Lædersmeden inviterede til en uforglemmelig dag fyldt med cowboy- og westernstemning, der bragte nostalgien til live i hjertet af København.

På en strålende solskinsdag d.12 august blev Strøget forvandlet til en tidslomme, hvor to ægte cowboys skridtede fra De Kongelige Stalde ved Christiansborg Slot og trådte i de hestes fodspor, som engang dominerede byens gader. Lyden af hove, der ramte de gamle gader, blev et ægte ekko af fortiden som genlød mellem de smukke historiske bygninger.

Festligt så det ud da de to cowboys red gennem gaderne og uddelte overraskelse, begejstring og gode rabatter til Lædersmeden, alt imens forbipasserende blev grebet af den glade stemning og charmen fra det vilde vesten. Og hvem kan modstå trangen til at forevige øjeblikket, med en selfie sammen med en ægte cowboy og hans stolte heste?

Western magi i Latinerkvarteret

I de sidste meters sprint op ad Vestergade fik Lædersmedens ejer, Jonas Røssell, chancen for at vise sine ridetalenter, da den ene cowboy overlod sin ganger til støvlespecialisten – og han klarede det med bravur. Hans ungdoms rideerfaring fra Nøragersminde ungdomsklub skinnede tydeligt igennem. Ved ankomsten til butikken blev hestene mødt med vand og halm, placeret bag Jonas’s sorte truck, en ægte klassisk Chevy pick-up, der fuldendte det autentiske westernbillede.

Mens hestene nød vand og halm, fik nysgerrige børn mulighed for at hoppe op på hesteryggen og opleve en smagsprøve på det gamle dages København, hvor heste var en integreret del af byens puls. Den ene cowboy fik efterset sine boots, og trængte vidst til et par nye støvler. Mon ikke han fandt inspiration til sin næste støvleopgradering inde i den gamle hyggelige butik med mere end 50 år på bagen, som havde ekstra travlt i dagens anledning.

Den sjove event trak en broget skare af begejstrede mennesker til, der stoppede op, klappede hestene og delte latter og smil. Selv hestene blev en del af Københavns historie, da de gav en lille påmindelse om fordums tid ved at lade hestepærerne falde og lade vandet midt på fortorvet, som det hører sig til i det charmerende kvarter kaldet Pisserenden, dog også kendt som Latinerkvarteret, hvor kultur og traditioner forenes.

Se billeder fra dagen herunder, og få en fornemmelse af den fortid hvor heste – og ikke biler regerede gaderne🐎

I webshoppen kan du træde ind i en verden af autentisk westernmode og tilbehør – lige her på Lædersmeden.dk og i vores butik på hjørnet af Kattesundet og Vestergade i København, hvor historien fortsætter.

Inden man skal til hest og være cowboy, skal man selvfølgelig have chaps på.

 

Jonas hjælper med at fastgøre det kunstige gevær til sadlen.

 

Cowboy rider hen og deler flyers ud til overraskede cafégæster

 

Jonas kommer gående hen mod Nytorv, med sine 4 venner.

 

Cowboy til hest, deler flyers ud til Strøgets kunder.

 

Cowboy til hest, deler flyers ud til Strøgets kunder.

 

Jonas Røssel går på Strøget med 2 ridende cowboys.

 

Jonas Røssel hilser med hatten.

 

Overraskede mennesker på Strøget, ser cowboys komme ridende.

 

Jonas Røssell i ridt mod Lædersmeden.

 

Jonas Røssel højt til vejrs på hest udenfor sin butik Lædersmeden i København.

 

Cowboys vinker med hattene.

 

Jonas Røssel bestiger en hest midt på Strøget i København.

 

Sarah Damgaard Røssel, datter af Lædersmedens ejer, får en trækketur på hest i indre København.

 

Cowboy deler flyers ud til forbipasserende foran butik Lædersmeden i indre København.

 

Jonas Røssell synes den ene cowboy trænger til nye støvler, fra Lædersmeden.

 

Gennem Lædersmedens butiksvindue, ses 2 heste der står og guffer halm.

 

Folk på gaden kikker på heste og cowboys foran butik Lædersmeden.

 

Folk på gaden kikker på heste og cowboys foran butik Lædersmeden.

 

En lille flok unge, får sig en snak med en cowboy.

 

Folk på gaden kikker på heste og cowboys foran butik Lædersmeden.

 

Folk er stimlet sammen foran butik Lædersmeden i Latinerkvarteret i København. Der er besøg af både heste og cowboys.

 

Cowboys deler flyers ud i Latinerkvarteret.

 

Cowboys deler flyers ud foran butik Lædersmeden i Latinerkvarteret.

 

En cyklende dame er ved at dreje hovedet af led, da hun ser både heste og cowboys udenfor butik Lædersmeden i København.

 

 

Folk på gaden kikker på heste og cowboys foran butik Lædersmeden.

 

Heste der lader vandet udenfor butik Lædersmeden i Pisserenden København.

 

Folk på gaden kikker på heste og cowboys foran butik Lædersmeden.

 

Og her rider de så ud mod solnedgangen.

Tak for besøget Per og Rasmus🤠