Om randsyning

Har du også lyst til at gøre noget godt for dine
fødder, og samtidig gøre op med overforbrug?

Nu til dags, er udbuddet af fodtøj enormt, og for den helt almindelige forbruger kan
det være en jungle at navigere rundt i de mange materialer, kvaliteter og designs.
Men hvad skal man egentlig gå efter når man søger bæredygtigt fodtøj?
Jeg hedder Jonas Røssell, og ejer den 50 år gamle butik Lædersmeden i indre København.
Læs med og hør min opskrift på fodtøj der holder en “evighed”.

Jonas arbejder i butikken, blog billede

Læder, – hvordan ser vi om det er fake eller ægte?

Ja, det kan nogen gange være svært at se, selv for mig. Der findes mange virkelig gode
efterligninger, men for det meste står det på selve fodtøjet eller æsken.
Fake læder hverken er eller bliver nogensinde så smidigt som den ægte vare, og selve måden sådan
et stykke fodtøj er hæftet sammen på, giver en begrænset levetid. Desuden kan overfladen
krakelere, og det kan man ikke lige fixe.

Ægte læder derimod, er et fantastisk flot og spændende materiale at arbejde med. Ikke to af vores
støvler er 100% ens, selvom det er præcis samme model. De vil blive ved med at forandre sig, og bliver
bare mere og mere behagelige med årene.

Jeg røber en gammel hemmelighed fra 1860’erne

Fælles for alle vores modeller, er at det rent faktisk er selve teknikken randsyning,- også kaldet
Goodyear Welt, der er hele hemmeligheden bag den kvalitet vi sværger ved her i Lædersmeden.
Metoden er ikke ny, og kan faktisk spores tilbage til engang i 1860’erne, men den er noget mere
tidskrævende end de fleste andre metoder.
Randsyningen lægges hele vejen rundt langs kanten på skoen, for at hæfte læderoverdelen
sammen med en sål bestående af flere lag læder.
Metoden giver et ekstremt holdbart resultat, og uden at gå mere ned i de tekniske detaljer, er det altså 
randsyningen der gør hele forskellen!

Kunderne spørger tit: “Skal de sidde SÅ stramt?”

Svaret er JA! Læder vil altid udvide og give sig over tid. Derfor skal vores fodtøj fra starten af, sidde som
et godt fast håndtryk omkring din fod, så de ikke ender med at blive alt alt for store.
Det må selvfølgelig ikke gøre decideret ondt, eller føles alt for ubehageligt, og ellers tilbyder vi jo
den service at tilpasse på alle leder og kanter, her på værkstedet. 
Vi ved godt at det som kunde kan være lidt svært første gang man skal købe et par gode kraftige
læderstøvler. For den læderkvalitet som vi fører her i butikken, vil nogen gange føles både hård og
stiv, men det er kun i starten, så væbn dig med tålmodighed.

Gevinsten er værd at vente på

Efter en lille uges brug derhjemme, helst et par timer dagligt, begynder støvlerne ligeså stille at tage form
efter din fod. Læderet bliver mere og mere smidigt, og begynder nu at give sig alle de rigtige steder.
Efter et par måneder, begynder et helt personligt aftryk af dine fødder at tage form, og SÅ får du
altså den helt store gevinst! 
Nogle mennesker har en kroget tå, andre går indad på den ene fod. Fra ny, er fodtøj universalt,- men alt
dét der er unikt ved dine fødder, vil vise sig eftersom de gås til og læderet bliver “gode venner” med dine fødder.
Hældninger og alt dette skaber et fodaftryk som er helt unikt for netop dine fødder.
Alle disse fordybninger bliver til et helt lille landskab af små bakker og dale som alt
sammen vil give dine fødder en super behagelig støtte, og få dem til at føle sig helt hjemme.

Levetid på mellem 10 og 20 år hvis…

Der findes jo masser af pænt fodtøj i ægte læder som ikke er randsyet. Men så er du som forbruger 
altså ikke garanteret hverken den lange holdbarhed, eller det unikke i at de kan repareres,
genopbygges og forsåles igen og igen, og  En lige hæl kan slibes skrå, og og læderet kan genopfriskes.
Mange mennesker går også skævt, og slider derfor hælen mere i den ene side. Det kan jeg reparere, da
hælen er opbygget i læder som kan slibes og formes.
Med den rette vedligeholdelse, kan levetiden nemt være 10-15 år, og i mange tilfælde faktisk mere end 20 år!

Når man ved at der er mellem 200 og 250 trin i produktionen af sådan et par støvler, ja så er prisen mere
end rimelig synes jeg. Og sat op mod den lange levetid, er det faktisk drønbilligt.
På hylderne har jeg fodtøj i flere forskellige stilarter. Det pæne og glatpolere business-look. Det klassiske og tidløse.
Men hjertebarnet er helt klart westernstilen, som har været populær altid, og især de senere år. De kommer både i
pangfarver og vilde mønstre, hvis man tør sprælle lidt. Men også helt nedtonede modeller uden for meget show, fås
både til cowboys og cowgirls:-)
Vaerktoej, stemningsbillede