Beskrivelse
HØJ BRUN LÆDERSTØVLE MODEL BERGMAN
- 100% okselæder
- Behøver ingen start imprægnering, det har vi ordnet
- Håndlavet og randsyet på ægte gammeldags skomagermanér
- Sål og hæl opbygget i læder, forfod dobbeltlag
- Skafthøjde ca. 27 cm.
- Praktiske fingerstropper øverst på hver side af skaftet
- Unisex støvle
- Korkfyldning mellem sål lag, således at der opnås personligt fodaftryk
- Stærk stålsvang for støtte under din fod
- Plejes med læderfedt og skocreme
- Bør monteres med en gummisål efter ca. 30 hele dages brug
- Vi tilbyder livslang blokning på støvler købt hos os – Helt GRATIS
- 365 dages bytte returret
- Produceret i Spanien
- 200-250 trin i produktionen af ét enkelt par!
- Vi tilbyder forskellig slags service til rimelige priser – Se værksted
- Se alle Bergman og søstermodellen Joni her.
Vi tilbyder her en rigtig klassiker som har stået på hylderne i vores gamle butik siden 70’erne.
Tidløs damestøvle i en super flot cognac brun okselæder, der kan tåle lidt af hvert.
Den rummelige firkantede snude giver først og fremmest en super behagelig og naturlig pasform til dine tæer, men den brede snude er også mere modstandsdygtig over for slid og tåspidsbelastning, sammenlignet med en spids støvlesnude.
Støvlen er forsynet med 2 påtagningsstropper øverst på hvert skaft, som gør det nemt at hive den på.
Denne håndlavede unisex kvalitetsstøvle er læder hele vejen igennem!
Den er skindforet helt ud til tåspidserne, og hele sålen er opbygget i lag af ægte læder – forfoden i dobbelt lag læder som giver et ekstra chunky udtryk.
Støvlen er endvidere håndlavet og randsyet på ægte gammeldags skomagermanér. Alt sammen for at sikre at du erhverver dig et stykke bæredygtigt fodtøj som kan tåle at blive renoveret, ombygget og repareret – igen og igen.
Kort sagt har vores støvler en kvalitet der kan holde i mange mange år frem.
Vil du vide mere om kvaliteten, så kik med her.
Efter hvad der svarer til omkring 30 hele dages brug, er lædersålen blevet fleksibel og nu klar til gummisåler.
OBS: Vi tilbyder også forsåling på værkstedet.
…
Hvordan er det nu lige med nye læderstøvler?
Et par nye læderstøvler kan i starten opleves lidt stive og hårde, ganske enkelt fordi læderet er nyt. Det kan derfor være en god idé at nøjes med at have dem på et par timer af gangen.
Du vil ret hurtigt mærke at læderet begynder at give sig, og dermed bliver mere smidigt og komfortabelt.
Når dine nye boots er gået til, vil dine fødder føle sig hjemme, hver gang du tager støvlerne på, og for mange bliver de deres absolut yndlingsfodtøj.
Omkring en gang om måneden, bør de plejes med imprægnering, for at ruskindet skyer snavs og pletter.
Du vil opleve at som skindet giver sig, vil det forme sig mere og mere efter præcis din fod.
Med tiden kommer der folder her og dér, og ligesom læder, vil også ruskind så småt begynde at få den dér lækre patina vi elsker
Husk at du med fordel kan benytte de praktiske fingerstropper øverst på siderne af støvleskaftet, til at træde ned i støvlen.
Se mere i dette lille videoklip: Sådan tager du støvlen på og af igen.
Har du ikke besøgt os endnu i indre København, så kik med her